Hizbollah nægter afvæbning: 'Vi vil kæmpe, hvis nødvendigt'

Fakta

• Hizbollahs leder Naim Qassem advarede fredag i en tv-tale om, at gruppen vil kæmpe for at beholde sine våben.
• Libanons regering godkendte sidste uge et amerikansk-støttet forslag om at afvæbne alle militser inden udgangen af 2025.
• Israel trak størstedelen af sine tropper ud af Libanon i februar, men har beholdt fem poster på libanesisk territorium.
• Våbenhvileaftalen fra november 2024 kræver, at Hizbollah afvæbnes, men gruppen ser Israels tilstedeværelse som en overtrædelse.
• Hizbollah blev svækket under Israels bombekampagne i 2023-2024, men anses stadig for at være verdens stærkeste ikke-statslige militærmagt.
• FN-resolutioner fra 2004 og 2006, der krævede afvæbning af alle militser i Libanon, er aldrig blevet gennemført.
• Hizbollahs leder mødtes med Irans øverste sikkerhedschef Ali Larijani kort før sin tale.

En skrøbelig våbenhvile og en truende deadline

Fristen for en yderst kompliceret plan nærmer sig, og den libanesiske regering står over for en af sine største udfordringer i årtier. Under pres fra USA skal Libanons hær afvæbne Hizbollah, landets mest magtfulde milits, inden udgangen af 2025. Men gruppen nægter at lægge våbnene, så længe Israel stadig har poster på libanesisk territorium. Våbenhvileaftalen fra november 2024, der stoppede den seneste krig mellem Hizbollah og Israel, er stadig gældende. Men begge parter anklager hinanden for at overtræde aftalen. Israel trak størstedelen af sine tropper ud i februar, men har beholdt fem poster på libanesisk jord – noget både Libanon og Hizbollah ser som en besættelse.

Lederen truer med borgerkrig

Fredag sendte Hizbollahs leder, Naim Qassem, en klar besked i en tv-transmitteret tale efter et møde med Irans øverste sikkerhedschef, Ali Larijani. 'Modstanden vil ikke overgive sine våben, så længe aggressionen fortsætter og besættelsen består. Vi vil bekæmpe det, hvis det er nødvendigt for at konfrontere dette amerikansk-israelske projekt – uanset prisen,' sagde han. Qassem anklagede den libanesiske regering for at gennemføre 'en amerikansk-israelsk ordre om at afslutte modstanden – selv hvis det fører til borgerkrig og intern splid'. Han tilføjede, at regeringen ville 'bære ansvaret for enhver intern eksplosion og enhver ødelæggelse af Libanon'.

Regeringens dilemma mellem pres og risiko

Den libanesiske regering har selv udtrykt ønske om at afvæbne alle militser, men står over for et vanskeligt dilemma. Anne Kirstine Rønn, adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet med særligt kendskab til libanesiske forhold, vurderer, at Hizbollah stadig sidder på tunge våben og kontrollerer betydelige områder. 'Hvis Libanons hær går for hårdhændet til værks, er der risiko for spændinger mellem hæren, befolkningen og Hizbollah,' siger hun. Ifølge Rønn forsøger regeringen at trække tiden ud og indsætte forbehold, mens amerikanerne presser på for en hurtig afvæbning. 'Det, der foregår i forhandlingslokalet, er sandsynligvis, at regeringen prøver at undgå en konfrontation,' tilføjer hun.

Historien om mislykkede resolutioner

Det er langt fra første gang, der forsøges at afvæbne Hizbollah. I 2004 vedtog FN en resolution, der krævede alle militser i Libanon afvæbnet. To år senere, i 2006, kom en ny resolution, der skulle sikre, at det sydlige Libanon var fri for både militser og israelske tropper. Begge resolutioner blev aldrig gennemført. Hizbollah blev længe anset for at have Libanons mest magtfulde militær, men Israels bombekampagne i 2023-2024 svækkede gruppen betydeligt. Engang vurderedes den til at have langt over 100.000 raketter; nu er der uvished om, hvor mange våben den har tilbage.

Hizbollahs dobbelte rolle i Libanon

Hizbollah er ikke kun en militær gruppe, men også en politisk og social aktør med dybe rødder i det libanesiske samfund. Gruppen blev dannet under borgerkrigen i 1980'erne og har siden opbygget et netværk af skoler, hospitaler og sociale tjenester, der gør den uundværlig for mange shiamuslimer. Samtidig regnes Hizbollah for verdens stærkeste ikke-statslige militærmagt. Gruppen har i årevis kontrolleret store dele af det sydlige Libanon og forstæderne til Beirut, områder der blev hårdt ramt under Israels seneste offensiv.

Hvad nu? Udfordringer og åbne spørgsmål

Spørgsmålet er, om den libanesiske regering vil turde gennemføre afvæbningen, eller om den vil bøje sig for Hizbollahs trusler. Hizbollah mener, at Israel vil få 'frie hænder', hvis gruppen afvæbnes, og ser derfor afvæbning som en trussel mod Libanons suverænitet. Samtidig har Israel flere gange genoptaget bombninger inde i Libanon som svar på raket- og droneangreb fra syd. Spændingerne er høje, og en ny optrapning kan true den skrøbelige våbenhvile. Eksperter vurderer, at situationen kan udvikle sig til en ny konflikt, hvis ikke der findes en politisk løsning.

Opsummering

• Hizbollahs leder Naim Qassem har truet med at kæmpe for at beholde våbnene og anklager regeringen for at føre landet mod borgerkrig.
• Libanons regering står over for et dilemma: at følge USA's krav om afvæbning eller undgå en intern konflikt med Hizbollah.
• Israels fortsatte tilstedeværelse på fem poster i Libanon er en central hindring for afvæbning ifølge Hizbollah.
• Tidligere FN-resolutioner fra 2004 og 2006 om afvæbning af militser i Libanon er aldrig blevet gennemført.
• Hizbollah er både en militær magtfaktor og en social institution, hvilket gør afvæbning særligt kompleks.
• Den nuværende våbenhvile er skrøbelig, og risikoen for en ny konflikt mellem Hizbollah og Israel er overhængende.