Mette Frederiksen forsvarer langtrækkende våben: 'Det antydes nærmest, at vi selv er ude om det'

Fakta

• Danmark investerer i langtrækkende præcisionsvåben, der også kan bruges offensivt.
• Mette Frederiksen udgav et længere Facebook-opslag tidligt fredag morgen.
• Hun kritiserede dem, der mener, at Danmark har provokeret Rusland.
• Forsvarschefen anbefalede indkøbet, og regeringen fulgte anbefalingen.
• Droneobservationer over Københavns Lufthavn fandt sted en uge efter regeringens udmelding.
• Forsvarsminister Troels Lund Poulsen så ingen sammenhæng mellem udmeldingen og droneaktiviteten.
• Flere Nato-allierede har allerede eller er ved at anskaffe lignende våben.
• Regeringen køber også jordbaseret luftforsvar til at være til stede i hele Danmark.

Statsministeren slår fast: Vi skal kunne forhindre missiler i at blive affyret

Mette Frederiksen har tidligt fredag morgen udgivet et længere opslag på Facebook, hvor hun forsvarer regeringens beslutning om at anskaffe langtrækkende præcisionsvåben. Hun skriver, at kritikken af beslutningen antyder, at Danmark selv er 'ude om det', fordi man har provokeret Rusland. Det er hun 'meget, meget uenig' i. Statsministeren understreger, at alt, hvad regeringen gør, handler om at skabe det bedst mulige forsvar. Derfor køber Danmark blandt andet jordbaseret luftforsvar, der kan dække hele landet. Men det er ikke nok med et luftforsvar, der kan skyde missiler ned, skriver hun: 'Vi skal ultimativt også kunne forhindre missilerne i at blive affyret.' Forsvarschefen har anbefalet indkøbet af langtrækkende præcisionsvåben, og regeringen har lyttet til ham, forklarer Frederiksen.

Droneobservationer og spørgsmål om sammenhæng

De første droneobservationer over Københavns Lufthavn fandt sted i sidste uge, en uge efter at regeringen meldte ud, at den ville indkøbe langtrækkende præcisionsvåben som led i afskrækkelse af Rusland. På et pressemøde blev forsvarsminister Troels Lund Poulsen spurgt, om der kunne være en sammenhæng mellem udmeldingen og droneaktiviteten. 'Jeg er godt klar over, hvad der ligger i dit spørgsmål om, at det, at vi er kommet med den udmelding, kan skabe baggrund for det, der finder sted i Danmark i de her dage. Det har jeg intet belæg for at sige overhovedet,' svarede han. Statsministeren nævner ikke direkte dronerne i sit opslag, men hendes forsvar for våbenindkøbet ses som en reaktion på den kritik, der er opstået i kølvandet på hændelserne.

Våbnene bringer Danmark på omgangshøjde med allierede

Mette Frederiksen påpeger i sit opslag, at de våben, Danmark har besluttet at anskaffe, er af samme type som flere andre Nato-allierede allerede har eller er ved at anskaffe. 'Der er altså ikke tale om, at Danmark nu får et særligt våben, andre allierede ikke har. Tværtimod kommer vi på omgangshøjde med vores andre allierede,' skriver hun. Hun anerkender, at der er en legitim politisk diskussion om, hvor mange penge der skal afsættes til forsvaret, og hvordan de skal anvendes. 'Og det kan der være forskellige holdninger til,' tilføjer hun. Indkøbet markerer et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik, hvor Danmark nu investerer i offensiv kapacitet, der kan ramme mål dybt inde i Rusland.

Baggrund: Regeringsforhandlinger og velfærdsforlig i spil

Mens forsvarsdebatten raser, har Mette Frederiksen som kongelig undersøger i snart fem uger forsøgt at danne en regering efter et mudret valg. Forhandlingerne har været præget af stilstand udadtil, men bag kulisserne har der været intense politiske sværdslag. En central knast har været velfærdsforliget om den stigende pensionsalder. Finansministeriet vurderede, at forliget var faldet teknisk efter valget, hvilket skabte stor frustration blandt partierne. Fire partiledere – Lars Løkke Rasmussen, Martin Lidegaard, Mona Juul og Morten Dahlin – mødtes i hemmelighed i Udenrigsministeriet for at diskutere, hvordan de kunne sikre forliget. De formulerede et fælles brev til Mette Frederiksen, hvor de erklærede sig uenige i vurderingen af, at forliget var faldet. Lars Løkke Rasmussen var pennefører, og DR har set brevet.

Løkkes ultimatum og tilbagevenden til forhandlingsbordet

Undervejs i forhandlingerne stillede Lars Løkke Rasmussen et ultimativt krav og meldte sig helt ud af processen i 12 dage. Hans Moderaterne har de afgørende mandater, og hans fravær skabte usikkerhed om, hvorvidt en centrum-venstre-regering kunne dannes. Først efter et hastigt indkaldt møde med fire partiledere, en hemmelig brevudveksling med Mette Frederiksen og en særlig provokation kom der skub i forløbet. Nu er Løkke tilbage ved forhandlingsbordet, og en regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Moderaterne tegner sig. Udfaldet af forhandlingerne vil få stor betydning for dansk politik, herunder forsvarsbudgettet og den fremtidige sikkerhedspolitik.

Nye udfordringer: Dansk Folkeparti trækker stemmer midt i krisen

Mens regeringsforhandlingerne og forsvarsdebatten dominerer, har Mette Frederiksen fået et nyt problem. Siden foråret har Dansk Folkeparti trukket stemmer hen over den politiske midte, hvilket kan få stor betydning for dansk politik. Partiets fremgang kommer på et tidspunkt, hvor regeringen står over for flere kriser samtidig: sikkerhedspolitiske spændinger, økonomiske udfordringer og interne uenigheder om velfærdsforliget. Det er endnu uklart, hvordan denne udvikling vil påvirke de igangværende forhandlinger, men det lægger yderligere pres på statsministeren.

Analytikere: Paradigmeskiftet kræver klar kommunikation

Analytikere, eksperter og diplomater fik onsdag serveret stof til eftertanke i kølvandet på meldingen om de langtrækkende præcisionsvåben. De peger på, at ord betyder noget, og at regeringen står over for en kommunikativ udfordring. Mette Frederiksens Facebook-opslag ses som et forsøg på at imødegå kritik og forklare befolkningen, hvorfor Danmark nu bevæger sig i en mere offensiv retning. Men spørgsmålet er, om det er nok til at dæmme op for bekymringerne. Samtidig advarer hun mod at give efter: 'Hvis vi først begynder at give efter. Så bliver det begyndelsen på enden.' Udtalelsen understreger, at regeringen ser indkøbet som en nødvendighed for at beskytte Danmark i en stadig mere truende sikkerhedssituation.

Opsummering

• Mette Frederiksen afviser, at Danmark har provokeret Rusland med beslutningen om langtrækkende våben.
• Regeringen følger forsvarschefens anbefaling om at kunne forhindre missilaffyringer, ikke kun skyde dem ned.
• Droneobservationer over København fandt sted kort efter udmeldingen, men forsvarsministeren ser ingen sammenhæng.
• Våbnene bringer Danmark på niveau med Nato-allierede, ifølge statsministeren.
• Regeringsforhandlingerne er genoptaget efter Løkkes ultimatum og hemmelige møder om velfærdsforliget.
• Dansk Folkepartis fremgang kan ændre magtbalancen og lægge pres på Frederiksen.