Freja Katrine Smed sparer hver krone: Vil gå på pension som 55-årig

Fakta

• Freja Katrine Smed, 28-årig lærerstuderende og alenemor til to, sparer op til pension i midten af 50'erne.
• Hver sjette dansker mellem 18 og 29 år drømmer om tidlig pension, viser en Nordea-undersøgelse.
• Pensionsalderen stiger med ét år hvert femte år grundet stigende levealder.
• En under 30 år i dag kan forvente pension som 74-årig, en 25-årig som 75-årig, en 20-årig som 76-årig.
• Socialdemokratiet foreslår, at pensionsalderen fra 2045 kun stiger med et halvt år per femårsinterval.
• Kvinders gode leveår er faldet med 0,3 år siden 2013, mænds kun steget med 0,2 år (Den Nationale Sundhedsprofil).
• Rekordmange unge mellem 20 og 24 år sparer op til pension, ifølge Forsikring & Pension.

En 28-årigs spareplan for tidlig pension

Freja Katrine Smed, 28-årig lærerstuderende og alenemor til to, har valgt en livsstil, hvor hun sparer hver en krone for at kunne gå på pension i midten af 50'erne. Hun undgår at købe kaffe i cafeen og laver i stedet instantkaffe med sin medbragte elkedel på studiet. 'Jeg vil ikke føle mig tvunget til at skulle arbejde hver evig eneste dag, til jeg er 74 år,' siger hun. Hun begyndte at spare op som 18-årig, selvom hun ikke lærte om økonomi hjemmefra. Hendes plan er ambitiøs: at stoppe 20 år før den forventede pensionsalder. Det kræver benhårde prioriteringer, forklarer Betina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert i Nordea.

Unge drømmer om tidlig pension – men prisen er høj

En ny undersøgelse fra Nordea viser, at hver sjette dansker mellem 18 og 29 år drømmer om at trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet. Men vejen dertil kræver store ofre. Freja Katrine Smed er et eksempel på en, der aktivt sparer op, men mange unge stoler ikke på, at folkepensionen vil være der for dem. Brancheorganisationen Forsikring & Pension rapporterede sidste år, at rekordmange unge mellem 20 og 24 år er begyndt at spare op til pension. En udvikling, de bød velkommen, men som ifølge debattører afslører en skræmmende tendens: unge mister tilliden til folkepensionen.

Pensionsalderen stiger – men lever vi længere og sundere?

Pensionsalderen stiger med ét år hvert femte år som følge af danskernes stigende levealder. Fortsætter denne stigning, vil en under 30 år i dag kunne gå på pension som 74-årig, en 25-årig som 75-årig og en 20-årig som 76-årig. Socialdemokratiet har under valgkampen foreslået, at stigningen fra 2045 reduceres til et halvt år per femårsinterval. Men tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at kvinders gode leveår er faldet med 0,3 år siden 2013, mens mænds kun er steget med 0,2 år. Det betyder, at unge ikke nødvendigvis lever længere og sundere – de skal i stedet bruge flere af deres gode leveår på arbejdsmarkedet.

Ulighed i pensionssystemet: Akademikere vs. nedslidte arbejdere

Debattører advarer om et dybt ulige pensionssystem. For akademikere, som har mindre fysisk belastende arbejde, er det lettere at arbejde længere og eventuelt gå ned i tid de sidste år. Men faglærte med lavere løn og højere risiko for nedslidning er langt mere afhængige af folkepensionen. 'Vi ser ind i en fremtid med et dybt ulige pensionssystem, hvor dem med lange uddannelser og høje lønninger kan fortsætte som hidtil, mens en voksende klasse af nedslidte arbejdere må slide sig igennem årtiers arbejde,' lyder det i et debatindlæg. For at bekæmpe uligheden foreslås investeringer i sundhedsvæsenet for at hæve antallet af gode leveår, ikke kun gennemsnitsalderen.

Hvad koster det at gå på deltid før pension?

Mens nogle drømmer om helt at stoppe tidligt, overvejer andre en mellemvej: at gå på deltid i årene op til pension. En tidligere artikel har regnet på, hvad det koster at trække sig tre år før tid, og nu er prisen for deltid i samme periode blevet belyst. For mange kan deltid være en mere realistisk løsning, men det kræver stadig økonomisk planlægning. Torben Elgård, der gik på pension fem år før tid, beskriver det som 'fantastisk'. Men eksperter understreger, at det kræver benhårde prioriteringer og en solid opsparing.

Fremtiden: Investering i velfærd eller længere arbejdsliv?

Spørgsmålet er, om samfundet kan opretholde den nuværende pensionsmodel. Debattører argumenterer for, at samfundskontrakten ikke kan opretholdes ved blot at forlænge arbejdslivet for dem, der ikke kan holde til det. Investeringer i velfærdssamfundet, især sundhedsvæsenet, kan hæve antallet af gode leveår og mindske uligheden. Samtidig viser Nordea-undersøgelsen, at unge er villige til at spare op, men tilliden til systemet er svækket. Freja Katrine Smeds historie illustrerer både håb og udfordring: individuel planlægning kan bane vejen for tidlig pension, men det kræver en fundamental ændring i, hvordan vi som samfund håndterer aldring og arbejdsliv.

Opsummering

• Freja Katrine Smed sparer aggressivt op for at gå på pension som 55-årig, 20 år før den forventede pensionsalder.
• Hver sjette dansker mellem 18 og 29 år drømmer om tidlig pension, ifølge Nordea-undersøgelse.
• Pensionsalderen stiger med ét år per fem år; Socialdemokratiet foreslår halvering fra 2045.
• Kvinders gode leveår er faldet siden 2013, hvilket udfordrer argumentet om længere arbejdsliv.
• Ulighed i pensionssystemet rammer faglærte og nedslidte arbejdere hårdest.
• Investeringer i sundhedsvæsenet kan øge antallet af gode leveår og mindske ulighed.