Rusland truer med massivt missilangreb på Kyiv, hvis Ukraine bryder våbenhvile

Fakta

• Rusland erklærede 4. maj 2026 en ensidig våbenhvile med Ukraine 8.-9. maj.
• Våbenhvilen falder sammen med Ruslands årlige fejring af 2. verdenskrigs sejrsdag.
• Putin foreslog først våbenhvilen under en telefonsamtale med USA's præsident Donald Trump.
• Det russiske forsvarsministerium truer med et 'massivt missilangreb' på Kyivs centrum, hvis Ukraine overtræder våbenhvilen.
• Ukraines præsident Zelensky annoncerede en egen våbenhvile 5.-6. maj, fra midnat (2100 GMT).
• Zelensky sagde, at Ukraine ikke har modtaget nogen officiel henvendelse om våbenhvilens modaliteter.
• Rusland advarer civile i Kyiv og ansatte ved udenlandske diplomatmissioner om at forlade byen.

Truslen om et massivt angreb

Rusland truede mandag med at indlede et 'massivt missilangreb' mod Kyiv, hvis Ukraine overtræder en to-dages våbenhvile, som præsident Vladimir Putin har indledt i forbindelse med 2. verdenskrigs mindehøjtideligheder. Det russiske forsvarsministerium meddelte på den statsstøttede beskedtjeneste MAX, at våbenhvilen gælder fra 8. til 9. maj 2026, og at man håber, at Ukraine vil følge trop. 'Hvis Kyiv-regimet forsøger at gennemføre sine kriminelle planer om at forstyrre fejringen af 81-årsdagen for sejren i den store fædrelandskrig, vil de russiske væbnede styrker iværksætte et gengældelsesangreb med et massivt missilangreb mod Kyivs centrum,' hed det i erklæringen. Ministeriet advarede samtidig civile i Kyiv og ansatte ved udenlandske diplomatmissioner om at forlade byen omgående.

Putins forslag og Trumps rolle

Præsident Putin foreslog først våbenhvilen i sidste uge under en telefonsamtale med sin amerikanske modpart, Donald Trump. Ukraine havde efterfølgende søgt rådgivning fra Washington om Ruslands tilbud. Detaljerne om, hvad Trump og Putin aftalte, er ikke offentliggjort, men truslen om et missilangreb viser, at Rusland stiller strenge betingelser for våbenhvilen. Våbenhvilen er ensidig og knyttet til Ruslands årlige fejring af sejrsdagen den 9. maj, hvor landet markerer afslutningen på 2. verdenskrig. For Rusland har denne dag stor symbolsk betydning, og Putin ønsker tilsyneladende at sikre, at fejringen forløber uforstyrret.

Zelenskys modsvar: En egen våbenhvile

Ukraines præsident Volodymyr Zelensky svarede mandag på Ruslands trusler ved at annoncere, at Ukraine vil overholde sin egen våbenhvile med Rusland fra 5. til 6. maj. 'Pr. i dag er der ikke modtaget nogen officiel henvendelse til Ukraine vedrørende modaliteten for en standsning af fjendtlighederne, som det hævdes på russiske sociale medier,' skrev Zelensky på X. 'Vi annoncerer hermed en våbenhvile, der træder i kraft kl. 00:00 (2100 GMT) natten mellem 5. og 6. maj. I den tid, der er tilbage indtil da, er det realistisk at sikre, at stilheden indtræder,' tilføjede han. Zelenskys våbenhvile ligger to dage før den russiske, hvilket skaber et tidsmæssigt gab mellem de to ensidige erklæringer.

Truslen mod Kyivs civile og diplomater

Det russiske forsvarsministeriums advarsel om at forlade Kyiv er rettet mod både civilbefolkningen og ansatte ved udenlandske diplomatmissioner. Dette indikerer, at Rusland er parat til at angribe mål i hjertet af den ukrainske hovedstad, hvis betingelserne ikke overholdes. Kyiv har været mål for russiske missilangreb tidligere under krigen, men en direkte trussel om et 'massivt' angreb på centrum er sjælden. Truslen kommer, mens Ukraine fortsat kæmper mod russiske styrker i øst og syd, og mens der ikke er nogen umiddelbar udsigt til en bredere våbenhvile. Zelenskys beslutning om at annoncere en egen våbenhvile kan ses som et forsøg på at tage initiativet og undgå at blive beskyldt for at bryde en aftale, som han ikke har underskrevet.

Baggrund: Sejrsdagen og våbenhvileforsøg

Den 9. maj markerer 81-årsdagen for Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945, en dag, der har enorm symbolværdi i Rusland. Putin har tidligere brugt denne dag til at mobilisere patriotisk stemning og fremhæve det, han kalder kampen mod nazisme i Ukraine. Våbenhvilen synes at være et forsøg på at sikre, at fejringerne kan finde sted uden militære forstyrrelser. Tidligere våbenhvileforsøg under krigen har haft begrænset succes, og begge parter har ofte beskyldt hinanden for overtrædelser. Denne gang er truslen om et massivt missilangreb dog en eskalation i retorikken, der kan øge spændingerne yderligere.

Hvad nu? Risiko for eskalation

Med to forskellige våbenhvileperioder – Ukraines 5.-6. maj og Ruslands 8.-9. maj – opstår der et tidsrum, hvor der ikke er nogen aftalt våbenhvile. Det er uklart, hvordan Rusland vil reagere, hvis Ukraine fortsætter militære operationer i perioden 6.-8. maj. Truslen om et missilangreb mod Kyiv kan være ment som en afskrækkelse, men den kan også føre til en farlig optrapning. Ukraine har ikke officielt accepteret Ruslands våbenhvile, og Zelenskys erklæring kan tolkes som en afvisning af den russiske tidsplan. Samtidig har Ukraine søgt rådgivning fra USA, men det er uvist, om Washington har givet nogen garantier. De kommende dage vil vise, om våbenhvilen holder, eller om truslen om et massivt angreb bliver til virkelighed.

Opsummering

• Rusland har erklæret ensidig våbenhvile 8.-9. maj og truer med massivt missilangreb på Kyiv, hvis Ukraine overtræder den.
• Putin foreslog våbenhvilen til Trump, og Ukraine søgte rådgivning fra USA.
• Zelensky annoncerede en egen våbenhvile 5.-6. maj, hvilket skaber et tidsmæssigt gab.
• Rusland advarer civile og diplomater i Kyiv om at forlade byen.
• Truslen om missilangreb er en eskalation i retorikken og kan føre til øget spænding.
• Våbenhvilen er knyttet til Ruslands fejring af sejrsdagen den 9. maj.